Hvorfor lære kinesisk i Kina hos LTL?

Det enkle svar er: Fordi du betyder noget for os. Vores ønske er, at vores elever formår at lære kinesisk, at de integrerer sig i den kinesiske kultur, at de nyder dette fantastiske land og får nye venner, og derfor tilbyder vi et program, der passer til hver enkelt elevs behov og krav.

Hvorfor gør vi dette? For det første mener vi, at man skal Live the Language for at kunne lære et sprog – det er herfra vores navn stammer. Derfor er alle hos Live the Language Mandarin School (LTL) fast bestemte på én ting: at hjælpe vores studerende til at blive flydende i kinesisk på så kort tid som muligt og opfordrer dem til at udfolde sig på sproget. Derfor går vi ind for undervisning af høj kvalitet og tilbyder et læringsmiljø, der gør det let at fordybe sig og integrere sig i samfundet, så kinesiskundervisningen hermed bliver relevant, interessant og effektiv.


Gli insegnanti di LTLVores Lærere:

Alle LTL-lærere er autoriserede og har erfaring i at undervise i kinesisk som fremmedsprog.  Alle undervisere, vi ansætter, har mindst en bachelor- eller kandidatgrad i at undervise kinesisk som fremmedsprog (对外汉语); et  forløb på 4 år, hvor de lærer om indlæringsmetoder, kinesisk lingvistik, kultur og engelsk og også får praktisk erfaring. Vi kræver ovenikøbet også af vores undervisere, at de mindst har 2 års erhvervserfaring inden de kan arbejde for os, og de skal igennem en hård udtagelsesproces med diverse prøve-timer. Vores lærere er fagfolk, der har besluttet at dedikere sig fuldt ud til at undervise i dette smukke sprog. Vi tror på, at man med gode, kvalificerede lærere kan få gjort selv det sværeste emne nemt og opnåeligt.


ltl student diversity

Klik her for at se fordelingen af nationaliteter på skolen

Forskellighed:

Et LTL-klasselokale er som regel som et mini-FN. Vores studerende kommer fra hele verden, har forskellig baggrund og taler masser af forskellige sprog. Selv om de tre største nationaliteter er USA, England og Tyskland, udgør ingen af dem mere end en sjettedel af den samlede studenterbestand. Mange LTL studerende har studeret ved berømte universiteter eller satser på en succesrig international karriere, men den blanding og mangfoldighed af nationaliteter, oplevelser og aldersgrupper er en væsentlig grund til, at det at  studere på LTL ikke bare er et sprogkursus, men en erfaring for livet. Enhver, der har tilbragt noget tid sammen med os, vil sandsynligvis ikke kun have fået venner fra Kina, men fra hele verden.

Og selv om de studerende ofte er meget forskellige, er de alle samlede om ét fælles mål: at lære kinesisk, at lære mere om dette fascinerende land og selvfølgelig møde en masse nye venner.


Full immersion Oplev med de lokale:

Vi vil have vores studerende til at snakke kinesisk ikke blot på skolen, men også ude i det virkelige liv, samt føle kulturen og virkelig opleve dette fantastiske land. Dette gælder både begyndere og trænede kinesisk studerende! Ligemeget hvor meget du kan, bør du komme ud og bruge det så hurtigt som muligt – også selv om det er simpelt og basis kinesisk. Har du lyst til at spille fodbold i den lokale klub? Bo med  en kinesisk værtsfamilie? Spille badminton? Deltage i et going local kursus? Lad os hjælpe dig med at dykke ned i den kinesiske kultur fra første dag, du lander i Kina. Hvis du føler, at dit kinesiske ikke er godt nok til at få arrangeret en aktivitet eller bare ikke ved, hvor du kan finde den rette information, så spørg os, og vi planlægger det for dig!


Gli studenti di LTL Fællesskab:

For de fleste af vores elever er LTL ikke blot en sprogskole, men bliver som et andet hjem. Det bliver centrum for sociale aktiviteter. Vores elever kommer fra meget forskellige steder, men alle ønsker at lære mandarin og få nye venner. Ligegyldigt om du tager privattimer eller på små hold, så spiser alle LTL elever  frokost sammen, tager ud og spiser middag og tager ofte ture sammen i weekenden. Du kommer til at møde de andre nye studerende, når LTL holder en velkomstmorgenmad om mandagen, og I fortsætter med at dele oplevelser som fx Peking And og tage til den kinesiske mur sammen. Oplevelser, der bliver base for tætte venskaber.


noleggiare una biciService:

Når man bor i et land som Kina, hvor der ikke er mange folk, der kan engelsk, skaber dette som regel en masse sjove situationer, men nogen gange kan det godt være lidt svært, især lige når man er ankommet. Hvordan skal man veksle penge, hvordan køber man et SIM-kort, hvor er busstationen og hvor kan man købe tøj? Selv simple ting kan godt blive lidt besværlige, når du endnu ikke kan forstå, hvad folk siger, og kulturen er så anderledes fra det, du kender. Lad LTL være din kulturelle oversætter, og lad os give dig gode råd om, hvad du kan lave og hjælpe dig, når du føler dig lidt fortabt. Vi hjælper dig til at finde dig til rette i denne kultur, vi præsenterer dig for nye venner, inviterer dig ud og kan oversætte, når der er noget, du ikke forstår. For de fleste af vores elever hos LTL bliver skolen som deres andet hjem; du får venner, støtte og en masse mennesker du kan dele dine oplevelser med.


fiducia-in-LTLTillid:

LTL er anerkendt af den kinesiske, tyske og svenske regering som en officiel kinesisk sprogskole, og det er det officielle undervisningscenter for Michigan State University i Beijing, hvis man skal lære kinesisk. Det er også én af Kinas førende sprogskoler. Dog går vi ikke så meget op i dette men derimod mere, at vores studerende og deres familier har tillid til os. Kinesiske værtsfamilier viser os deres tillid og lader LTLs udenlandske studerende bo hjemme hos dem, studerende fra hele verden sætter deres lid  til LTL om at arrangere deres ophold i Kina, og forældre føler tryghed, når de sender deres børn til Kina med LTL. Vi er stolte af på denne måde at have opnået folks tillid gennem mange års hårdt arbejde, og for os er det vigtigste at gengælde denne tillid og tiltro, som de studerende, værtsfamilierne og de mange forretnings-partnere viser os.


Vil du vide, hvordan det er at lære kinesisk i Kina hos LTL? Hvis du vil tale med nogen, hvis kommentar er direkte på hjemmesiden, så kan vi skabe den kontakt med det samme. Eller hvis du vil tale med én fra dit eget land, der har studeret hos os, vil vi glædeligt sætte jer i kontakt. Kontakt en LTL elev.

Hvad siger vores elever

ex-studenteLTL is great, with fantastic teachers, a fun social community, well taught classes, the option to join a lot of school social events and  a very friendly atmosphere. That’s why I am spending my summer vacation studying here for the second year in a row right now.

– Nikolaus, Østrig