Hvorfor lære kinesisk i Kina?

Hvorfor lære kinesisk i Kina?

Da jeg startede på universitetet i Danmark i 2013, snakkede jeg allerede kinesisk. Jeg tilmeldte mig alligevel et aftenkursus, men fik hurtigt fornemmelsen af, at mit niveau var for højt i forhold til resten af klassen. Jeg blev venner med læreren og tog eksamen uden at gå til flere timer, så jeg alligevel kunne få de tre ekstra point, det gav mig.

forbidden city

Indgangen til den forbudte by, Beijing

Jeg var overrasket over, at jeg var så meget bedre end dem, der var derhjemme. Jeg troede ikke, at der ville være den store forskel, men jeg lærte en vigtig ting, efter at have været en del af aftenkurset. Det at lære kinesisk i Danmark og det at lære kinesisk i Kina er to helt forskellige ting.

senior citizens

En gruppe ældre, der hænger på gaden

Da jeg kom til Kina første gang, blev jeg kastet lige ud i det. Der var ikke rigtig noget valg. De yngre kinesere er blevet meget bedre til at tale engelsk, altså dem, der bor i storbyen, men resten af befolkningen kan du altså ikke regne med taler det internationale sprog, som vi ellers er vant til folk kan.

inner mongolia

En tur til Indre Mongoliet

Ved at komme til Kina og fordybe sig i den kinesisk kultur, imens man lærer sproget sammen med en professionel kinesisk lærer, der med vilje ikke taler et ord kinesisk til dig, så er der også bare mange flere fremskridt at se. Efter hjemkomst, fik jeg hurtigt nys om, at de kinesiske lærere i Danmark snakkede engelsk i deres kinesisktimer og jeg var overrasket. Aldrig havde jeg mødt en kinesisklærer i Kina, som ville tale engelsk. Nu giver det mening for mig. Man lærer nemlig mest, når man bliver udfordret på den måde.

guangzhou

Poserer lige med en flot fyr her 😉

Derfor vil jeg helt klart anbefale alle, der tænker, at de gerne vil lære kinesisk og ikke har lyst til at spilde alt for lang tid på det, til at komme til Kina og tage del i et intensivt sprogkursus, hvor du kan lære kinesisk på meget kortere tid imens du også får et større indblik i kinesiske skikke og kultur.

tempel

Kinesisk Tempel

Jeg vil også lige tilføje, at det at kunne kinesisk, når man skal blære sig med sine sprogkundskaber og sælge sig selv på det konkurrenceprægede jobmarked simpelthen også bare gør dig til en mere interessant kandidat i konkurrencen om de gode jobs. Kinesisk sprog og kultur er nogle vigtige egenskaber at have med i bagagen, når man skal forberede sig selv på en strålende karriere senere hen.

// Lena

0 Comments

Leave A Reply