Til akrobatshow i Beijing

Til akrobatshow i Beijing

Når du er på sprogskole i Kina, skal du også opleve de ældgamle kinesiske traditioner. Et akrobatshow i Beijing er én af dem. Næsten hver aften fremføres shows forskellige steder i byen, og det er en god måde at se lidt kinesisk kunst på.

Acrobatics show bikesSynkroniserede diabolo-tricks, et ubegribeligt balanceshow hvor stole stables tættere og tættere mod loftet, mens artisten befinder sig på stolen og vilde spring inden for og uden på et roterende hjul – med bind for øjnene! –  er bare nogle af stuntsn’e, man kan forvente at se. Endnu vildere bliver det, når de kinesiske artister udfordrer vores fantasi i forhold til hvor mange mennesker, der er plads til på en cykel, samtidig med at det stadig ser elegant ud.

Den store finale sættes i gang, når en motorcykel drøner ind i arenaen og fortsætter ind i den opstillede kuppel. En efter én dukker en ny motorcykel op på scenen og kører ind i kuplen. Folk hujer og hviner, og efter den 6. motorcykel sidder nerverne ude på tøjet. Hvor mange motorcykler der i alt cirkler rundt i kuplen til sidst, må de kommende besøgende selv opleve, men hele showet er yderst medrivende med lys, lyd og farver.

Selvom der er stor variation i kvaliteten af disse shows, er de helt sikkert værd at opleve. Billetter koster knap 200 kr. per styk.

0 Comments

Leave A Reply