Fodbold i Kina ⚽ – Den ultimative guide til nyttigt ordforråd (2020)

Fodbold i Kina – Hvordan siger man fodbold på kinesisk, & hvordan spilles fodbold i Kina?

Fodbold og Kina – et perfekt match. Selvom de selv indrømmer, at Kina ikke kan prale af et væld af verdensstjerner på trods af befolkningens størrelse.

How to say Football in Chinese
Sådan siger man fodbold på kinesisk

Fodboldordforråd på kinesisk

Holdnavne på kinesisk

Spillernavne på kinesisk

Den kinesiske Superliga – Hvad du kan forvente

Fodbold i Kina – Vores oplevelser

Når det så er sagt, gør det ikke fodbold mindre populært i Kina med fans over hele landet, som ifører sig deres lokale holds eller hold fra hele verdens trøjer.

Selvom tidsforskelle er en gigantisk faktor, særligt for kampe midt på ugen i Kina, stopper ikke de lokale i at stå op på sindssyge tidspunkter for at se deres euroæiske yndlingshold spille.

Sammen med de pengebeløb som lige nu florerer i den kinesiske Superliga har kineserne masser at se på både lokalt og internationalt. 

  • 足球 (zú qiú) – Fodbold
  • 中国队 (zhōng guó duì) – Kinesisk hold
  • 中国足球队 (zhōng guó zú qiú duì) – Kinesisk fodboldhold

Lad os dykke dybere ned i den kinesiske fodboldverden.

Fodbold i Kina – Fodboldordforråd

Chinese National Football Team - 中国足球队
Det kinesiske Fodboldlandshold – 中国足球队

For dem af jer, som befinder jer i Kina lige nu, håber vi, at disse fodboldfraser kan klæde jer på til nogle gode sociale sammenkomster.

Du kan imponere de lokale ved at råbe hjørne eller rødt kort til tv’et på kinesisk.

  • 踢足球 tī zúqiú – spil fodbold (bogstavelig talt spark fodbold)
  • 球队 qiúduì – hold
  • 球迷 qiú mí – fan

Det er tid til at se på nogle af de nøgleord, du skal bruge, når du ser en kamp. Sørg for at lægge mærke til, hvad alle omkring dig siger, så du kan lære hvert eneste af disse buzz-ord!

For de af jer, som blot ønsker at nå til et godt niveau af flydende kinesisk, er disse nogle interessante og anderledes ord, du kan lægge til dit kinesiske ordforråd.

Hvis du gerne vil lære mere om sport helt generelt, så kan vi sagtens hjælpe dig med det!

Fodboldpositioner på kinesisk

Defender in Chinese

De fire vigtigste positioner på kinesisk er:

  • 后卫 hòuwèi – Forsvarer
  • 前锋 qiánfēng – Angriber
  • 中场  zhōngchăng – Midtbanespiller
  • 守门员 shŏuményuán – Målmand

Lidt flere detaljer:

  • 右边后卫 yòubiān hòuwèi – Højre forsvarer
  • 左边后卫 zuǒbiān hòuwèi – Venstre forsvarer
  • 右中场 yòu zhōng chǎng – Højre midtbanespiller
  • 左中场 zuǒ zhōng chǎng – Venstre midtbanespiller
  • 进攻型中场 jìngōng xíng zhōng chǎng – Offensiv midtbanespiller

DOMMER!

Referee in Chinese

På terrassen og dommeren foretager en chokerende afgørelse? Vi ier ikke overraskede, men hvad siger de allesammen? Her er nogle nøgleord:

  • 裁判 cáipàn – dommer
  • 点球 Diǎn qiú – STRAFFESPARK (bogstavelig talt, pegende bold)
  • 红牌 hóngpái – rødt kort
  • 开球 kāi qiú – kampstart (bogstavelig talt, åben bold)
  • 角球 jiǎo qiú – hjørnespark
  • 铲球 chănqiú – glidende takling (bogstavelig talt, skovl bold) 
  • 越位 yuèwèi – offside
  • 犯规 fànguī – beskidt (spil)

Hvis du lytter efter disse blandt publikum i Kina, vil du høre masser af disse sammen med nogle bandeord, hvis dommeren træffer en tvivlsom afgørelse!

Score et mål! 进球 Jìn qiú !

Sikke et mål!

Chinese Football - Champions in Chinese
  • 进球 Jìn qiú – SCORE ET MÅL (bogstaveligt, bolden ind)
  • 倒勾球 dăo gōu qiú – saksespark (bogstaveligt, baglæns krogbold) 
  • 乌龙球 wūlóng qiú – selvmål (bogstaveligt, aflang bold) 
  • 射门 shèmén – skud (på målet) 

For dem som er klar til at nyde spændingen af de senere stadier!

  • 十六強 shíliù qiáng – sidste 16
  • 八强 bā qiáng – kvartfinale
  • 半决赛 bàn juésài – semifinale
  • 决赛 juésài – finale
  • 冠军 guànjūn – vinder(e)

Første-, anden- og tredjepladserne kan defineres ved simpelthen at bruge Dì yī (第一名,第二名,第三名) med 名 som betyder position eller rang.

Fodboldturneringer på kinesisk

Nogle af de turneringer, du vil høre de lokale tale om, er:

  • 欧洲杯 ōuzhōu bēi – Den europæiske Champions League
  • 世界杯 shìjiè bēi – VM i fodbold
  • 英超 yīng chāo – Den engelske Premier League
  • 中超 zhōng chāo – Den kinesiske Superliga
  • 西甲 xī jiǎ – La Liga
  • 意甲 yì jiǎ – Serie A
  • 足总杯 zú zǒng bēi – FA Cuppen

Hvad er din yndlingsfodboldturnering, du kan lide at se, og hvilket hold holder du med i den turnering?

Kommenter neden for på kinesisk, hvis du kan!

Andre kinesiske fodboldord

  • 黑马 hēi mǎ – Outsider
  • 主办国 zhǔ bàn guó – Værtsnation
  • 预选赛 yù xuǎn sài – Kvalifikationskamp
  • 加时赛 jiā shí sài – Tillægstid
  • 友谊赛 yǒu yì sài – Venskabskamp
  • 吉祥物 jí xiáng wù – Maskot

Fodbold i Kina – Holdnavne

Det er nemt med landene for der tilføjer du blot 球队 qiúduì eller bare 队 til slutningen af landenavnet. For en udførlig liste over landenavnene på kinesisk, læs denne blog.

Men klubnavne er ikke så nemme, men generelt lyder de næsten på samme måde på kinesisk. Lad os se på nogle af de største!

  • 巴塞罗那 (Bāsèluōnà) – Barcelona
  • 利物浦 (Lìwùpǔ) – Liverpool
  • 皇马 (Huángmǎ) – Real Madrid (forkortelse af 皇家马德里)
  • 尤文图斯 (Yóuwén tú sī) – Juventus
  • 曼城 (Màn chéng) – Manchester City
  • 曼联 (Mànlián) – Manchester United
  • 阿贾克斯 (Ā jiǎ kè sī) – Ajax Amsterdam
  • 拜仁慕尼黑 (Bàirén mìníhēi) – Bayern München
  • 巴黎圣日尔曼 (Bālí shèng rì ěr màn) – Paris Saint Germain
  • 阿森纳 (Āsēn nà) – Arsenal

Måske bemærker du, at mange af holdnavnene fonetisk ligner/er de samme som på engelsk, så selv hvis du ikke kender holdnavnet, er der en god chance for, at du kan gætte, eller at de lokale ville kende det engelske holdnavn alligevel!

Hvem er dit hold? Kommenter nedenfor, hvad dit favorithold er, og hvis vi ikke har oversat det ovenfor, oversætter vi det nedenfor!

Fodbold i Kina – Spillernavne

Og nu til nogle af de store spillernavne oversat til kinesisk, som du måske vil høre ofte!

Football in China - World Cup in Chinese
David Beckham Chinese Tattoo
David Beckhams kinesiske tatovering
  • Lionel Messi – 梅西 Méi xī
  • Cristiano Ronaldo – C罗 (C Luō)
  • Neymar – 内马尔 Nèi mǎ’ěr
  • Zlatan Ibrahimovic – 伊布拉希莫 Yī bù lā xī mò
  • Luis Suarez – 路易斯苏亚雷斯 Lùyìsī sūyàléi sī
  • Manuel Neuer – 曼努埃尔诺伊尔 Màn nǔ āi ěr nuò yī ěr

Og for nogle af de mest populære spillere i Kina tilbage i historien!

  • Pele – 比利 Bǐ lì
  • David Beckham – 贝克汉姆 Bèikè hàn mǔ
  • Ronaldo – 罗纳尔多 Luōnà’ěrduō
  • Wayne Rooney – 鲁尼 lǔ ní
  • Ronaldinho – 小罗 Xiǎo luō
  • Zinedine Zidane – 齐达内 Qí dá nèi

OK, vi har masser af nyt ordforråd her, så det er tid til at se på, hvordan fodbold foregår i Kina. Det er et unikt sted at spille og se fodbold, så lad os først se på, hvad vi kan forvente fra Kinas bedste række – Den kinesiske Superliga – 中超 zhōng chāo.

Fodbold i Kina – Hvad kan du forvente af den kinesiske Superliga?

I nyere tid er der blevet talt meget om den kinesiske Superliga i fodboldverdenen.

Et land, som har så mange indbyggere og alligevel så trist en historie på den internationale fodboldscene, gør alt, hvad de kan for at ændre det og Xi Jinping står forrest i denne strategi.

Selve Superligaen er kendt som CSL (Chinese Super League) har løftet en del øjenbryn med svimlende lønninger og transfersummer smidt efter spillere i et forsøg på at få verdens bedste til Kina. 

Det har virket for nogle, mens det ikke har fungeret for andre. I mellemtiden blev der indført en skat på 100% på spillerkontrakter, hvilket betød at for en spiller, som kostede 100 millioner kroner, i realiteten kostede 200 millioner kroner!

Ublu men måske nødvendigt.

Liaoning Hongyun host Shanghai SIPG in the 2016 Chinese Super League
Liaoning Hongyun vs Shanghai SIPG

Jeg er selv en ivrig fodboldfan, som ser fodboldkampe rundt omkring i verden, så CSL var en fascinerende mulighed for mig.

Da jeg nu bor i Kina, vil dette blive en hyppig oplevelse. Efter at have set min første kamp i den kinesiske Superliga i 2016, som endte med en imponerende 3-1 sejr til det dengang kriseramte Liaoning Hongyun (辽宁宏运) mod Sven Goran Erikssons Shanghai SIPG (上海上港), var jeg klar til at se mere.

Efter at være flyttet til Beijng kan jeg vælge mellem tre “lokale hold”.

To af disse hold spiller lige nu i toppen af ligaen, og på grund af afstand til banen blev Beijing mit nye kinesiske yndlingshold – blot fem minutters gang fra mit hjem. En fin lokal klub jeg kunne følge!

Workers Stadium er kendt som et af de mest stemningsfyldte i landet og det var det også på en varm septemberaften, da bundholdet Yanbian Fude kom til byen, da jeg første gang skulle se fodbold i Beijing.

Jeg tror, at jeg har været til omkring 500 kamp i mit liv, men jeg har aldrig set en kamp ende 4-4 live!

En utrolig, forvirret kamp, hvor Yanbian udlignede i sidste minut, efter oprindeligt at have været foran 3-1.

Bare rolig – du kan sagtens kombinere sport og kinesisk!

Hvad kan du forvente af fodbold i Kina?

Football in China - Chinese Super League

Så du skal rejse til Kina og ønsker at se en CSL-kamp? Hvad kan du forvente? Lad mig hjælpe dig

  • Mål – Det er måske nemt at sige, når man lige har set en kamp ende uafgjort 4-4, men generelt bruger kinesiske hold deres “rådighedsbeløb til udenlandske spillere” på stjerneangribere/midtbanespillere, så derfor består hele bagkæden af kinesiske spillere. Det kan resultere i nogle ret store fejl, når spillere som Graziano Pelle, Demba Ba, Elkeson, Hulk osv. angriber de kinesiske forsvar, som ofte er dybt uerfarne.
  • Tvivlsomt målmandsspil – Som sagt bruges det udenlandske rådighedsbeløb næsten aldrig på målmænd, og målmændenes generelle opmærksomhed og kvalitetsniveau her er ikke så godt som vi europæere er vant til. Vær forberedt på nogle overraskende øjeblikke fra målmændene!
  • Masser af larm – Fansene her er generelt fantastiske. Larmende og stolte, viftende med flag, truttende i horn, mens de slår på tromme. Stadions er generelt opgivet af atletikbaner, og er åbne for offentligheden, hvilket man kunne tro ville dræbe stemningen, men det får det ikke lov til. Fans er så passionerede om fodbold her, og det kan man se på kampdagen.
  • Billethajer overalt– Lad være med at bekymre dig, hvis du ikke har en billet på kampdagen! Du vil modtage henvendelser fra venstre, højre og ligefrem af billethajer. Som udlændinge skal du være opmærksom på prisen. De kan måske blive skruet i vejret på grund af din hudfarve, men generelt kan du føle dig sikker, og hvis du forstår en lille smule kinesisk, vil det gøre dit liv meget nemmere.
  • Underholdning – Ligegyldigt om jeg har set dem på TV eller live, er kampene sjældent kedelige. the games are rarely dull. Uoverensstemmelser mellem angribere og forsvarere resulterer som regel i mål. Hvis der ikke bliver scoret, er der som regel masser af uddelte gule og røde kort, som gør det interessant. Taktisk forståelse er ikke så god her, så det fører til kampe, som er ret nemme at følge, selvom kvaliteten ikke er den bedste.
Beijing Guo'an 4-4 Yanbian - Expect entertainment in China
Beijing Guo’an – Yanbian 4-4

Guangzhou Evergrande har indtil for nyligt været dominerende i kinesisk fodbold, men tiderne har ændret sig.

Der er modstandere i udvikling, som føres an af Shanghai SIPG, som kastede handsken med købet af Chelsea-stjernen Oscar for et stort beløb sammen med holdkammeraterne brasilianerne Hulk og Elkeson.

Pengene relateret til disse køb fører altid til løftede øjenbryn og spørgsmål om spillerambitioner.

Dette var særligt præcist for Oscar, som tilsyneladende var på toppen af sin karriere, da han foretog denne handling.

Når det så er sagt, brød Oscar og hans holdkammerater fra Shanghai SIPG Guangzhou monopol på mesterskabet, da de i 2018 vandt mesterskabet.

De to giganter ovenfor mødtes faktisk i det asiatiske Champions League-slutspil i september 2017 og spillede en af de mest mindeværdige kampe, du nogensinde har hørt om.

https://www.instagram.com/p/Bxyr_Rgl_e8/
Man skulle næsten tro, at det var en Fifa kamp!

I en nøddeskal:

Shanghai førte med utrolige 4-0 efter første halvleg og det så ud som om, at arbejdet var gjort, før anden halvleg overhovedet var gået i gang.

Sådan gik det ikke… som sande mestre gav Guangzhou alt, hvad de havde, og på en eller anden måde vandt de anden halvleg med samme score. 

Desværre for dem tabte de i straffesparkkonkurrencen, efter at begge hold havde scoret et mål i overtiden. Måske tegn på, at vindene vil vende i den nærmeste fremtid? Ligegyldigt hvad var det en fantastisk reklame for fodbold i Kina.

Fodbold i Kina for udlændinge

Som en tommelfingerregel går det som regel på en af to måder for udlændinge i Kina:

Carlos Tevez - Huge money, massive flop (in China)
Carlos Tevez – Masser af penge, et kæmpe flop (i Kina)
  • Totalt flop – Et miks af et antiparti mod kulturen, kvaliteten af fodbolden, trænernes og banernes kvalitetsniveau betyder, at nogle spillere aldrig falder til i Kina på trods af den høje løn. Et godt eksempel er den daværende højest betalte spiller i verden Carlos Tevez. Lovprist da han skrev kontrakt med Shanghai Shenhua, er hans attitude siden blevet værre, efter at kinesiske fans så ham i Shanghai Disneyland på en kampdag, hvor han var skadet. Ikke så populært i Shanghai, men han forlod helt sikkert Shanghai meget rigere!
  • Heltestatus – Meget afhænger af spillernes indstilling, men mange elsker Kina, kulturen, spillestilen, og tager det hele til sig. Elkeson og Dejan Damjanovic er to eksempler på spillere, som elsker stedet og forgudes af deres fans. Pengene er helt klart en grund til, at mange udlændinge kommer hertil, men hvis de udviser passioner og kæmper for klubben, bliver de budt velkommen med åbne arme.

Det er en unik liga. Kina har store planer for landsholddet i fremtiden. Om det vil ske, kan kun fremtiden vise.

Med et så stort antal mennesker, der bor i Kina, er det kun et spørgsmål om tid, før de begynder at skabe røre. Endnu et VM (i 2018) blev en fiasko efter en dårlig kvalifikationssæson, men førnævnte Xi Jinping har planer om at ændre dette.

Udvidelsen af VM vil også hjælpe nationer som Kina, der ligger lige på grænsen, og 2002 virker som det er længe siden.

I mellemtiden er der mange ting, som skal ændres, men det kræver kun en enkel stjerne at inspirere en hel generation af talenter.

Fodbold i Kina – Vores oplevelser

Beijing Guo’an 北京国安 mod Henan Jianye 河南建业

Denne historie er leveret af LTLs Direktør Andreas Laimboeck, som så Beijing Guo’an spille.

En fodboldkamp i Beijing begynder med det, alle gode ting i Beijing begynder med: 羊肉串儿 (yáng ròu chuàn ér – lammegrillspyd) og 燕京 (yàn jīng) øl påGongti Beilu ved siden af Beijing Guo’an Hjemmebane: 工人体育场 (gōng rén tǐ yù chǎng – Workers Stadium).

Servitricen var vist den eneste, som ikke havde en grøn Guo’an t-shirt på, og der var i hvert fald ingen, som turde have noget blåt på (som er Henan Jianyes farve).

Beijing Guo'an - Chinese Cup Winners in 2018
Beijing Guo’an – Vindere af den kinesiske pokal i 2018

Da jeg som udlænding havde en grøn t-shirt med Guo’ans logo på, fik jeg en gratis pakke cigaretter og masser af hengivenhed.

Eftersom jeg havde billetter til bås nummer 5, hvor folk med sæsonkort og de hardcore fans samledes, gav det mig også masser af street credit.

Det er vigtigt at ankomme tidligt til stadion, da alle billetter har et sæde tilknyttet, selvom det anses som dårlig stil, hvis man rent faktisk sætter sig der.

Når du først er indenfor, er stemningen ret ophidset og alle er pludselig 老北京 (lǎo běi jīng – en gammel beijinger). I takt med at stadion fyldes, holdes mange skilte op med tekst, der fortæller, hvordan man bander over for Henaneserne: 骗子 (piàn zǐ – løgnere/snydere) ses ofte, men aftenens overordnede tema er: 偷井盖儿的贼 (tōu jǐng gài ér de zéi  – Kloakdækseltyve).

Jeg har fået at vide, at der for nyligt har været forlydender fra Beijing om, at bander fra Henan stjæler kloakdæksler og sælger dem som skrot – det er ikke noget, som er populært blant de lokale i Beijing, og det bør ikke gå upåagtet hen.

Tid til Kick Off!

Før kampen spilles nationalsangen, sandsynligvis de eneste to minutter, hvor en person fra Henan ville have følt sig hjemme på stadion.

På trods af det her kloakdæksel-problem, er det trods alt kinesere.

Kampen begynder til tiden kl. 19:30 og Guo’an åbner hurtigt kampen med en scoring, hvorefter jeg for første og eneste gang hørte et tilråb, jeg kendte fra Europa: 国安必胜 (guó ān bì shèng  – Guo’an skal vinde).

Herefter går man tilbage til at bande af henaneserne:抓贼抓贼,偷井盖儿的贼 (zhuā zéi zhuā zéi ,tōu jǐng gài ér de zéi  – fang tyven, fang tyven, denne kloakdækseltyv). Efter omkring 10 minutter er tre mennesker med sorte t-shirts identificeret som værende fra Henan, og pludselig står de med 30.000 skrigende og pegende mennesker foran sig – de forlod stadion ret hurtigt.

Halvleg – Beijing Guo’an fører

Ved halvleg fører Beijing 1:0 og humøret er højt. Generelt er disse fans mindre bekymrede for kampen og mere optagede af at have det sjovt.

Folk finder på fantasifulde måder at råbe af de henanesiske fans (som ikke synes rent faktisk at befinde sig på stadion), og det virker som om, at det er lige så værdsat, som når målmanden laver en god redning.

Kampen er slut – En bekvem sejr for værterne

Beijing vandt kampen 3:0. Mens 40.000 folk forlader stadion kan man høre de bedste sange og bandeord fra aftenen blive sunget i hele Sanlitun-området.

På trods af alle  bandeordene og slagsangene var det interessant se, at de beijingske fodboldfans virker meget mindre fysisk aggressive end i mange andre lande.

Der var ingen slåskampe, og selv de mest hardcore fans virkede til hovedsageligt at være universitetsstuderende eller alumner, som arbejder som læger og advokater til dagligt og blot havde brug for at brænde noget krudt af lørdag aften.

Da jeg gik hjem, tænkte jeg på, at det måske ikke handlede om henaneserne og de forsvundne kloakdæksler, men lige så meget om nogle andre problmer, som man ikke har lov til at råbe så højt om i Kina.

Beijing Guo’an 北京国安 mod Shanghai Shen Hua 上海申花

Denne historie er fortalt af LTL studenten Anastasia Lau fra Bermuda

Fredag aften begyndte sammen med klassekammerater og venner med en hurtig gang mad for at fejre begyndelsen af weekenden.

Men denne fredag var ikke som nogen anden, jeg har oplevet i Beijing, for denne fredag skulle jeg se min første kinesiske fodboldkamp.

Football in China: Beijing Guo'an's Home - The Workers Stadium
Beijing Guo’an’s Hjemmebane – Workers Stadium

Efter en hurtig bid mad og et par af de sædvanlige Qing Daos var vi klar til at heppe på Guo’an.

Men vi fik hurtigt at vide, at øl ikke var tilladt på stadion, så dåserne blev hurtigt købt i en nærliggende kiosk og gemt på steder, jeg håbede ikke ville blive kropsvisiteret.

Når det så er sagt, med en kold øl gemt væk, vidste jeg, at det ville blive en god aften.

Efter at have boet tre år i Storbritannien troede jeg, at jeg havde set alt, hvad fodboldfans angår: Tilråbene, trøjerne og den generelle støj. Men da jeg ankom til Workers Stadion gik det op for mig, at kinesisk fodbold er i sin helt egen liga.

Da vi gik mod stadionet blev gruppen hurtigt mødt af lokale gadesælgere, så viste os deres bedste Beijing Guo’an-merchandise. Men hvis du ikke kunne se på merchandiset, at du var på Guo’ans territorie, så afslørede de mange tusinde entusiatsiske fans, som var klædt i grønt fra top til tå hurtigt, hvem deres favoritter var.

Efter at være kommet gennem sikkerhedskontrollen uden problemer og de truende blikke fra politet, gik det hurtigt op for mig, at de nummerede sæder var en joke på Workers Stadium. Heldigvis havde vi sendt vores medfans i forvejen til at spærre pladser til os i den generelle sektion. Da spillerne varmede op, kunne jeg mærke forventningen fra menneskemængden stige, og så snart kampen begyndte brød mængden ud i begejstrede tilråb.

Tid til Kick Off i Beijing!

Outside the Beijing Workers Stadium
Uden for Beijings Workers Stadium

At påstå at Guo’an-fans er støttende for deres hold er en underdrivelse. Stadionet så ud som om der havde været en eksplosion af grøn maling, og det virkede som om, at alle kendte alle tilråbene.

Ligegyldigt om de heppede på deres hold eller brugte farverige fornærmelser, så selv jeg kom til at rødme. Disse fans mente det helt klart alvorligt.

Selvom der ikke skete så meget i kampens første halvleg, hvad fodbold angår, så forhindrede det ikke fansene i at råbe til alle fra Shanghai-spillerne til dommeren og ders egne spillere!

Efter en indrømmet kedelig første halvleg overraskede det mig, da “halvlegsshowet” gik i gang på banen. Omkring 12 ældre kinesere løb ind på banen og viste deres bedste dansetrin og drageflyvningsfærdigheder.  

I det mindste var der ingen risiko for, at en Janet Jackson Superbowl-skandale ville finde sted med de optrædende smart klædt i matchende træningsdragter.

Endelig begyndte anden halvleg, og kampen begyndte at blive spændende. Snart scorede Guo’an og stadion (inklusive mig selv) brød ud i jubel, da 50.000 fans hoppede op og ned og smed vimpler og konfetti op i luften.

Kort tid efter scorede Guo’an igen, hvilket udløste en lignende reaktion fra den glade menneskemængde. Men Shanghai svarede igen ved at score et mål, og når man tager det farverige sprog tidligere i betragtning, var jeg overrasket over stilheden fra menneskemængden, da den lille enklave Shanghai-fans fejrede i deres egen aflukkede sektion. Da de scorede igen begyndte jeg at blive så bekymret som mine med-fans fra Guo’an.

Men Guo’ans talent klarede den og til sidst scorede de et tredje og afgørende mål med blot få minutter tilbage af kampen. 

Mængden brød naturligvis ud i tilråb, og da de sidste sekunder af kampen passerede, var tørklæder hævet over hovederne og den blafrende konfetti smidt op i luften, da spillerne sagde tak til fansene.

Jeg stod tilbage med en følelse af ikke blot at have oplevet en god kamp, men også lært adskillige nye sætninger, som ville imponere enhver kinesiske taxachauffør og så en mindre seriøs side af den ellers så travlheden i Beijing.

Ser folk i Kina fodbold?

Selvom tidsforskelle er en gigantisk faktor, særligt for kampe midt på ugen i Kina, stopper ikke de lokale i at stå op på sindssyge tidspunkter for at se deres euroæiske yndlingshold spille.

Sammen med de pengebeløb som lige nu florerer i den kinesiske Superliga har kineserne masser at se på både lokalt og internationalt. 

Hvordan siger man fodbold på kinesisk?

足球 (zú qiú) – Fodbold
中国队 (zhōng guó duì) – Kinesisk hold
中国足球队 (zhōng guó zú qiú duì) – Kinesisk fodboldhold

Bliver der scoret mange mål i kinesisk fodbold?

Det er måske nemt at sige, når man lige har set en kamp ende uafgjort 4-4, men generelt bruger kinesiske hold deres “rådighedsbeløb til udenlandske spillere” på stjerneangribere/midtbanespillere, så derfor består hele bagkæden af kinesiske spillere. Det kan resultere i nogle ret store fejl, når spillere som Graziano Pelle, Demba Ba, Elkeson, Hulk osv. angriber de kinesiske forsvar, som ofte er dybt uerfarne.

Hvad hedder de forskellige positioner på banen på kinesisk?

De fire vigtigste positioner på kinesisk er:
后卫 hòuwèi – Forsvarer
前锋 qiánfēng – Angriber
中场  zhōngchăng – Midtbanespiller
守门员 shŏuményuán – Målmand

Hvad er ambitionerne med fodbold i Kina?

Kina har store planer for landsholddet i fremtiden. Om det vil ske, kan kun fremtiden vise. Med et så stort antal mennesker, der bor i Kina, er det kun et spørgsmål om tid, før de begynder at skabe røre.

Endnu et VM (i 2018) blev en fiasko efter en dårlig kvalifikationssæson, men Xi Jinping har planer om at ændre dette.

Udvidelsen af VM vil også hjælpe nationer som Kina, der ligger lige på grænsen, og 2002 virker som det er længe siden.

I mellemtiden er der mange ting, som skal ændres, men det kræver kun en enkel stjerne at inspirere en hel generation af talenter.

Vil du høre mere fra LTL?

Hvis du gerne vil høre mere fra LTL Kinesisk Sprogskole, så tilmeld dig vores mailliste.

Vi giver masser af god information om at lære kinesisk, nyttige apps til at lære sproget og fortæller om alt det, der foregår på vores LTL-skoler! Tilmeld dig nedenfor og bliv en del af vores stadigt voksende fællesskab!

.

Skriv et svar

You will get a reply from us
Your email address will not be published. Name and Email are required.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Lær mere