PRIVAT INDKVARTERING I SHANGHAI MED LTL
Vi er dygtige til kinesisk fordybelse. LTL står for Live the Language, og vores private indkvarteringsprogram betyder bogstavelig talt dette. At bo hos en kinesisk familie kaster dig ud i livet i det rigtige Kina.
Du kommer til at opleve så mange forskellige ting, du ikke kan opleve andre steder. Maden er fantastisk, familierne er utroligt gæstfrie, og du kommer til at bo komfortabelt. Vi vælger vores værtsfamilier omhyggeligt, så vi sikrer os, at vores studerende får den bedste oplevelse med vores private indkvartering i Shanghai.
At blive en del af det private indkvarteringsprogram i Shanghai er den hurtigste måde at lære kinesisk på sammen med vores kinesiske eneundervisningsprogram.
Du bliver kastet ud i situationer, som er svære at håndtere, men der er altid en vej uden om sprogbarrieren, om det er håndtegn, en online ordbogapp eller simpelthen stædighed og vedholdenhed.
Vores studerende bliver for det meste venner med deres værtsfamilie i Shanghai langt ud i fremtiden. Så stærke er de bånd, som skabes mellem studerende og familier.
Det er virkelig en unik chance for at opleve Kina, som du aldrig har set det før. En chance som 80% af vores studerende tager.
LEJLIGHEDER OG BELIGGENHED
Vores værtsfamilier har alle hyggelige, moderne lejligheder i Kina. Du har adgang til alle køkken- og badeværelsesfaciliteter, såvel som dit eget private badeværelse og WiFi. Alle faste udgifter er inkluderet i det private indkvarteringsprogram.
Hvad indkvarteringens beliggenhed angår, ligger vores værtsfamiliers lejligheder i gennemsnit mellem 30 og 60 minutters transport til skolen i Shanghai.
På din første skoledag på LTL’s Sprogskole følger dine familie dig i skole, så du ikke farer vild. Vær opmærksom på ruten, ligegyldigt om det er til fods, på cykel eller med metro, så du kan finde tilbage. Vi kan altid hjælpe dig på skolen, hvis det bliver nødvendigt.
NYTTIG INFORMATION OM PRIVAT INDKVARTERING
Nybegynder – vær ikke bekymret. Det virker måske utrolig skræmmende. At flytte ind hos en familie, du ikke kender og ikke kan kommunikere med.
Men din familie ved, hvordan man kommunikerer med studerende, de er erfarne og har prøvet det mange, mange gange. At springe ud på usikker grund vil gøre en forskel i forhold til at forbedre dit kinesiske.
Kostbehov – fortæl os venligst, hvis du har nogle specielle kostbehov. Det er vigtigt, når vi skal matche dig med den rigtige familie.
Gaver – nogle studerende kan godt lide at tage en lille gave med fra deres hjemland. Det er en god måde at komme rigtigt ind på livet af hinanden. Guanxi (关系) er en meget virkelig og vigtig ting i Kina og handler om forhold mellem folk og netværk. En gave er måske den bedste måde at score nogle point på hos din familie.
Vores YouTube-kanal – Du kan finde forskellige videoer fra vores studerende, som taler om deres erfaringer med LTL. At se disse er en fantastisk måde at få førstehåndsviden om, hvad vores studerende synes om vores private indkvartering og give nogle gode råd til nye studerende.
Yderligere information – Læs vores FAQs nedenfor eller chat med vores studievejleder, som kan fortælle dig alt, du har behov for at vide. Vi kan også sætte dig i forbindelse med tidligere studerende, som har været privat indkvarteret. Det er en god måde for dig at slappe af på og få førstehåndsviden om privat indkvartering i Shanghai.