Mine fem yndlingsting at lave i Taipei (2020) 😎

Her er fem forslag til, hvad du kan lave i Taipei

Hvis det lyder for godt til at være sandt, så har jeg forsøgt at beskrive fem af mine yndlingsting at lave i Taipei nedenfor.

Jeg er næsten sikker på, at du kan finde noget, som du også vil kunne lide!

  1. Oplev den fantastiske natur
  2. Besøg et af de mange ”Night Markets”
  3. Gå en tur i Da’an Park
  4. Besøg Taipei Zoo
  5. Smag lokale øl på Zhangmen Beer Bar

Jeg har lige brugt 2 af de bedste måneder af mit liv i Taipei – en by jeg er blevet fuldkommen forelsket i. Så hvis du overvejer, hvad man kan lave i Taipei, så frygt ej!

Men før jeg besluttede mig for at tage til Taipei og studere kinesisk med LTL, så havde jeg knap nok hørt om Taiwan, og jeg havde ingen anelse, at hovedstaden hed Taipei.

Og det er egentlig ret vildt at tænke på, når der bor mere end dobbelt så mange i Taipei som i København!

Hvad jeg prøver at sige er, at jeg godt forstår, hvis du heller ikke kender til Taipei – men lad mig sige det kort og godt: du er nødt til at besøge Taipei!

Taipei er en fuldstændig fantastisk by med skønne mennesker, en fed atmosfære og lækker mad. Jeg ved godt, hvad du tænker!

Er det ikke bare enhver storby, du lige har beskrevet?” – og jo, mere eller mindre. Men noget af det, som er med til at gøre Taipei anderledes, er den fantastiske natur, der ligger i gåafstand fra centrum. 

https://www.instagram.com/p/B3V3VVuFf5c/

Hvis jeg skal forklare med en sætning, hvorfor jeg er helt vild med Taipei, så må det være: ”Taipei har noget at byde på for alle og enhver”.

Hvis du vil have flere anbefalinger til hvad man kan lave i Taipei, så tjek den her video ud, hvor jeg tog rundt i Taipei en hel dag sammen med en ven og klassekammerat fra LTL for at finde de fedeste ting at lave:

Her er 10 forslag til ting, du kan lave i Taipei!

Oplev den fantastiske natur

De fleste storbyer i verden har en fed atmosfære, god mad, gode shopping muligheder og et fedt natteliv.

Det gælder i den grad også for Taipei; men det der er med til at adskille Taipei fra alle de andre storbyer – det som er med til at gøre Taipei helt unik – er den fantastiske natur, som er tilgængelig på gåben, med cykel eller en lille tur med metroen.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan komme til at opleve den helt fantastiske natur i Taipei, så kan du læse mere i den her blog om at opleve naturen i Taipei.

Kort og godt kan jeg sige, at det er muligt at cykle 5 minutter fra Taipei 101 og så bestige et fantastisk bjerg.

Fra toppen af dette bjerg, midt i skøn natur, kan du så nyde udsigten ud over en travl storby.

Besøg et af de mange ”Night Markets”

Inden jeg kom til Taipei, havde jeg hørt, at jeg bare var nødt til at tage på et såkaldt Night Market; men jeg havde ærlig talt ingen anelse om, hvorfor det skulle være så specielt. Efter to måneder i Taipei kan jeg så berette, at jeg er blevet helt vild med night markets, og nu er det mig, som siger: du er nødt til at besøge et night market i Taipei – det er en af de fedeste ting at lave i Taipei!

Du ka tjekke skolen i Taipei ud lige her!

Night Markets er gaderne i byen, der om aftenen bliver til gågader, som bliver fyldt med små boder og restauranter. Maden, desserterne og drikkevarerne er fremragende og billige; men den atmosfære, som er på et night market, finder du bare ikke andre steder!

Få styr på dit ordforråd lige her! “夜市 (yè shì)” betyder night market – det får du brug for!

Det er svært at sige, hvilket night market, der er mit yndlings – men jeg var særligt glad for Shilin night market (士林夜市). Hvis du gerne vil se, hvordan Shilin night market ser ud, så tjek lige her:

Her får du et ærligt indblik i vores besøg på et night market!

Når det så er sagt, så kan jeg kun anbefale dig at tage rundt og prøve en masse forskellige night markets. Der er alt fra små night markets, som fylder et par gader til kæmpe store night markets, der fylder hele områder. Listen med lækker mad, desserter og drikkevarer ser ingen ende, så jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde en tur på et night market!

Gå en tur i Da’an Park

Med night markets alle steder, så er Taipei i sandhed en by, der aldrig sover! Når der er så mange ting at lave i Taipei, så har vi alle brug for et fredsfyldt øjeblik og muligheden for at tage en pause og slappe af og til.

Men hvor kan man dog gøre det i en storby, hvis man ikke har energien til at bestige endnu et bjerg?

Bare rolig, som sagt har Taipei noget for enhver smag! Taipei har et utal af velholdte grønne områder og parker over det hele i byen!

Der er aldrig længere end du kan snuppe en Bubble tea med den ene hård og en Ubike med den anden og finde den nærmeste park. 

De mange parker i Taipei er også et super godt sted af falde i snak med lokalbefolkningen, men det kan godt være svært at finde rundt i de kinesiske navne. Bare rolig – vi har skrevet en guide, der kan hjælpe dig:

Kinesiske Navne - En Simpel og NEM Guide til at Forstå Navne på Kinesisk i (2020) 🤓 Thumbnail

Kinesiske Navne – En Simpel og NEM Guide til at Forstå Navne på Kinesisk i (2020) 🤓

Kinesiske Navne – Sådan Forstår Du Kinesiske Navne Chapter 1 – Kinesiske Navne – Hvad er historien bag?Chapter 2 – Kinesiske Navne – hvad betyder de?Chapter 3 – Kinesiske Navne – ændrer dit navn sig ved ægteskab?Chapter 4 – Kinesiske…

Min yndlingspark i Taipei er helt klart Da’an Park, som også er den største. Det betyder dog ikke, at den er fyldt med mennesker, og at du aldrig kan få ro.

Parken er helt perfekt til at holde en frokostpause udenfor, en picnic i weekenden eller bare at gå en tur.

Hvis du godt kan lide at løbe, så er parken helt ideelt til dette formål! Der er en løbesti i yderkanten af parken, hvor du kan løbe helt uforstyrret og bare nyde den fantastiske friske luft og ro, der eksisterer i parken.

https://www.instagram.com/p/B9v81_GB-ng/

Besøg Taipei Zoo

En tur i Zoo er super afslappende og billig, og derfor også er det en af de ting, jeg bedst kan lide at lave i Taipei.

En rigtig storby har selvfølgelig en zoo, sådan er det! Og igen må jeg bare sige, at Taipei virkelig overgår alle andre storbyer. Taipei har ikke bare en zoologisk have – Taipei har den største zoo i hele Asien!

Taipei Zoo er 165 hektar, hvilket er hele 15 gange større end Københavns Zoo.

Normalt plejer en tur i zoologisk at gøre ondt i tegnebogen, men i Taipei får du adgang til Asiens største zoo for $60 NTD, hvilket svarer til cirka 15 kr. 

Når du kommer ind, har du mulighed for at se en masse fantastiske dyr, der alle har masser af plads og gode livsvilkår – der er mere end 400 forskellige dyreracer, 7 indendørs udstillinger, 2 pandaer og verdens største udstoppede elefant!

Hvis du undrer dig over, hvor stor parken egentlig er, så kan jeg berette, at der ligger en McDonalds inde i parken – så du går ikke sulten i seng.

Tag med mig en tur i Zoo lige her

Som altid er det nemt at komme rundt i Taipei med deres verdensklasse metrosystem, så du kan tage den brune linje til endestationen (Taipei Zoo) og gå i 2 minutter, så er du ved indgangen!

Smag lokale øl på Zhangmen Beer Bar

Efter du har været rundt hele dagen og opleve bare en smule af, hvad Taipei har at byde på, så kan jeg kun anbefale at tage på Zhangmen og smage en (eller mange) af deres lokalt producerede øl. 

Zhangmen har serverer friske øl fra deres eget bryggeri på en af deres få barer. Særligt kan jeg anbefale den ved Dongmen station, hvilket også var deres første bar!

Bartenderne er venlige og kan altid komme med en anbefaling ud fra dine præferencer. Priserne er heller ikke helt hen i vejret, dog er de ikke billige. En øl på Zhangmen koster omkring 50 DKK, og generelt skal du være forberedt på, at øl i Taipei ikke er billige. 

https://www.instagram.com/p/B-hY_VHhg-Y/

Jeg kom på Zhangmen et par gange, og kan kun anbefale et besøg efter en god, lang dag! Hvis du kan lide craft beer, så er Zhangmen stedet!

Glemte jeg noget?

Det var fem af de ting, jeg bedst kan lide at lave i Taipei, men jeg kunne sagtens komme på fem ting mere, som jeg også var helt vild med! Hvis du mener, at jeg har glemt noget, så smid en kommentar lige nedenfor – Jeg vil super gerne høre, hvad du synes!

Hvis du er skuffet over, at jeg ikke skrev noget om at shoppe, så tjek den her video!:

Bare rolig – der er masser af muligheder for at shoppe i Taipei!

Vil du høre mere fra LTL?

Hvis du gerne vil høre mere fra LTL Kinesisk Sprogskole, så tilmeld dig vores mailliste.

Vi giver masser af god information om at lære kinesisk, nyttige apps til at lære sproget og fortæller om alt det, der foregår på vores LTL-skoler! Tilmeld dig nedenfor og bliv en del af vores stadigt voksende fællesskab!

.

Skriv et svar

You will get a reply from us
Your email address will not be published. Name and Email are required.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Lær mere